17.mai er vi så glad i, moro vi har det fra morgen til kveld. Kjenner frihetens rytme i
kroppen, fylt av glede for landet vårt.
Jeg
roper hurra dagen så lang, synger for Norge mangen en sang. Vi ere en nasjon vi
med, vi små en alen lange, som ønsker et demokrati. Å, eg veit meg eit land fra Vesterhavet til kjølens
rand, fra Nordishavet til Kristiansand. Mot den rødmalte stuen ved veien, der har
jeg hjemme og kan istemme: Mitt fedreland vi frydes ved, og vi, vi ere mange.
Vårt hjerte vet vårt øye ser, hvor godt og vakkert Norge er. Ja, vi elsker dette landet,som det stiger frem, elskede Land med de skyhøje bjerge, frugtbare dale og fiskrige kyst! Troskap og kjærlighed fro vi dig sverge hvergang vi nævne vor fædrenestavn. Det går et festtog gjennom tiden. svulmende hierter og glødende kinder hylde det elskte, det hellige navn.
Hvorhen du går i li og fjell, med ei lysande strand mellom høgfjell og fjord, møter du lande i trefarvet drakt, frihedens tempel i nordmandens dale, stander saa herligt i lye af hans fjeld. Og nok en skaal, naar det blir krevet, for Norges fjeld, for klipper, snee og sakker!
Blant alle lande i øst og vest er fedrelandet svøpt i et gjenskinn av flaggets farveprakt, mitt hjerte nest! Her stig det stort og blaatt, det gamle Norge med klippeborge meg huger best. Sønner av Norge har satt dype spor, fekk det høgt og fritt, me fekk det vænt og vidt med hav og fjell, vaart fagre heimlands slott med tind og taarn.
Og Norig det ligg vel langt i Nord, Og vetteren varer lenge; Jeg ikke vil for fremmed vaar min norske vinter bytte. Og eg lengtar så tidt dette landet å sjå, og det dreg meg så blidt, når eg langt er ifrå. Fram på vinteren stundom han tenkte, gjev eg var i eit varmare land, men når vårsol i bakkane blenkte, fekk han hug til sin heimlege strand.
Vårt hjerte vet vårt øye ser, hvor godt og vakkert Norge er. Ja, vi elsker dette landet,som det stiger frem, elskede Land med de skyhøje bjerge, frugtbare dale og fiskrige kyst! Troskap og kjærlighed fro vi dig sverge hvergang vi nævne vor fædrenestavn. Det går et festtog gjennom tiden. svulmende hierter og glødende kinder hylde det elskte, det hellige navn.
Hvorhen du går i li og fjell, med ei lysande strand mellom høgfjell og fjord, møter du lande i trefarvet drakt, frihedens tempel i nordmandens dale, stander saa herligt i lye af hans fjeld. Og nok en skaal, naar det blir krevet, for Norges fjeld, for klipper, snee og sakker!
Blant alle lande i øst og vest er fedrelandet svøpt i et gjenskinn av flaggets farveprakt, mitt hjerte nest! Her stig det stort og blaatt, det gamle Norge med klippeborge meg huger best. Sønner av Norge har satt dype spor, fekk det høgt og fritt, me fekk det vænt og vidt med hav og fjell, vaart fagre heimlands slott med tind og taarn.
Og Norig det ligg vel langt i Nord, Og vetteren varer lenge; Jeg ikke vil for fremmed vaar min norske vinter bytte. Og eg lengtar så tidt dette landet å sjå, og det dreg meg så blidt, når eg langt er ifrå. Fram på vinteren stundom han tenkte, gjev eg var i eit varmare land, men når vårsol i bakkane blenkte, fekk han hug til sin heimlege strand.
No er det i Norig atter dag med vaarsol og song i skogen. Og
når liane grønskar som hager, når det lavar av blomar på strå og når netter er
ljose som dagar, våre
røtter de spirer og gror. Nå jubler våren!
Gud signe vaart dyre
Fedraland som fædres kamp har hævet det af nød til sejr. Hårde tider har vi
døyet, ble til sist forstøtt; Nå lyser seirens baunebrann, utover Norges land.
La det runge fra gaten og torget, over landet som nordmenn har fått: For Norge,
kjæmpers fødeland,du er vårt, du er vårt, gamle Norge. Hurra! Vi marsjerer og vi synger.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar